Er der forskel på borstørrelser mellem forskellige producenter af metalborsæt?

“Et 6 mm bor er da bare et 6 mm bor… eller er det?”

Hvis du nogensinde har boret et hul, der endte en anelse for stort til rawlpløkken, kender du følelsen: Har jeg valgt det rigtige bor - eller spiller fabrikanten mig et puds? Selv blandt sæt, der lover præcis samme diameter, kan der gemme sig overraskende forskelle, som både nybegyndere og erfarne gør-det-selv-folk ofte overser. Det handler om langt mere end blot tallet, der er stemplet på skaftet.

I denne artikel dykker Metalbor.dk ned i de skjulte variationer: fra internationale standarder og produktionstolerancer til spidsgeometri og belægninger, der alt sammen påvirker, hvor stort et hul du ender med. Du får praktiske tips til selv at måle og kvalitetstjekke dine bor - og ikke mindst en guide til at vælge det sæt, der passer perfekt til både værktøjskassen og det næste projekt.

Smut ikke væk: Det kan være nu, du lærer, hvorfor “én millimeter” faktisk kan betyde alt mellem 0,95 og 1,05 mm, og hvordan du undgår at stå med slørede huller, løse skruer og spildte timer.

Hvad betyder “størrelse” på et metalbor – og hvorfor kan den variere?

Spørger man gør-det-selv-folket, hvad “8 mm” egentlig betyder, vil de fleste pege på tallene, der er stemplet på skaftet. Men et metalbors skilte­navn og det hul, du ender med i emnet, er sjældent identiske størrelser. Her er hvorfor:

1. Påstemplet diameter - Den teoretiske værdi

Det tal, producenten markerer på boret, er typisk den nominale diameter - altså målet på spidsens yderkanter, før slitage og belægning. Det er udgangspunktet, når du f.eks. vælger borestørrelse til en M8-gevindtap (6,8 mm). Men i praksis påvirkes resultatet af flere faktorer.

2. Den faktiske skærediameter - Det boret måler med skydelæren

• Produktionstolerance: DIN 338 tillader fx en afvigelse på ±0,010 mm for bor Ø 1-3 mm, men op til ±0,050 mm for bor over Ø 10 mm. To “8 mm” bor fra forskellige mærker kan derfor måle hhv. 7,96 og 8,03 mm uden at være defekte.
• Slibning og spidsvinkel: En 135° split-point slibes ofte fladere end en klassisk 118°, hvilket kan fjerne et par hundrededele millimeter fra kanten.
• Belægninger: TiN, TiAlN eller sort oxidering lægger et ultratyndt lag (typisk 1-4 µm) på hele borets overflade - inklusive skærekanten. Laget kan derfor øge den målte diameter, men slides hurtigt af ved brug.
• Materialet: HSS-R (valset) kan variere mere end HSS-G (sleb), mens koboltlegeringer (M35/M42) tit produceres med snævrere tolerance, fordi de bruges til præcisionshuller i rustfrit stål.

3. Hullets endelige mål - Størrelsen på resultatet

Selv hvis skærediameteren er spot on, kan hullets størrelse afvige:

1. Maskinens løb og kast: En akku-boremaskine med 0,20 mm spindelslør giver et større og ofte ovalt hul, end et bordboreværk med 0,02 mm kast.
2. Brugerens teknik: For hårdt pres forøger vibrationer; for lavt pres giver gnidning og varme, der udvider metallet omkring hullet. Begge dele giver overboring.
3. Spåntagning og smøring: Manglende kølemiddel kan gøre både bor og emne varmere - stålet udvider sig, og hullet trækker sig lidt sammen efter afkøling.

4. Eksempel: Hvorfor dit 10 mm bor laver et 10,2 mm hul

Tabellen viser, at selv små uundgåelige tolerancer kan akkumulere til et hul, der er 0,1-0,2 mm større end navnet på boret.

5. Hvad kan du gøre?

Vælg bor med dokumenteret tolerance, brug en nøjagtig maskine og lad boret gøre arbejdet - pres ikke. Har du brug for absolut præcision, så forbor og ream i stedet for at stole på ét spiralbor.

Og husk: At kontrollere detaljerne før man trykker på aftrækkeren er lige så vigtigt som at tjekke et ukendt telefonnummer, før man besvarer opkaldet. Et hurtigt faktatjek kan spare både tid og irritation.

Standarder og tolerancer: DIN/ISO vs. ANSI/imperial

Når du læser specifikationerne på et metalbor, dukker der ofte to helt forskellige “sprog” op: det europæiske/ internationale DIN- eller ISO-system, og det nordamerikanske ANSI-/imperial-system. Begge forsøger at beskrive præcis det samme - borrets dimensioner og tolerancer - men de gør det på hver sin måde.

1. De mest brugte europæiske standarder

Et DIN-nummer dækker hele geometrien: længde, spidsvinkel, spiralvinkel, standardtolerancer og hvordan borret skal mærkes. Producenter, der følger DIN 338, skal fx holde sig inden for den tolerance, DIN/ISO har fastsat for den aktuelle diameter.

2. Hvordan ser tolerancerne ud?

Tolerancer angives oftest som et h8 eller h9 interval (fra ISO 286). For små bor (∅ <6 mm) betyder h8:

• Ø 3 mm: −0 / −0,014 mm
• Ø 5 mm: −0 / −0,018 mm

Andre producenter nøjes med at trykke ±0,02 mm eller ±0,05 mm på pakken. I praksis:

1. Et bor stemplet 10 mm ±0,05 mm kan måle alt mellem 9,95 mm og 10,05 mm på skæret.
2. Hullerne bliver som regel 0,03-0,10 mm større end borrets faktiske mål pga. maskinslør og vibrationer.
3. Skrue- og nittearbejde, der kræver præcision, bør derfor planlægges efter både bor og hul-tolerance.

3. Det amerikanske/imperiale system

På tværs af Atlanten bruges tre parallelle serier:

ANSI-standarderne (f.eks. ANSI B94.11M) beskriver længder og tolerancer på samme måde som DIN, men uden metriske h-klasser. Fraktionsbor har relativt grove spring (1/64″ ≈ 0,40 mm), mens nummer- og bogstavbor udfylder “hullerne” imellem.

4. Hvad betyder ±0,01-0,05 mm i praksis?

• En M6-gevindkerne borer du normalt med 5,0 mm. Hvis boret er +0,05 mm, ender hullet på ca. 5,05 mm. Gevindet bliver lavere, og bolten kan få slør.
• Et blindhul til en pas-stift Ø8 h6 (7,972-8,000 mm) kræver ofte et Ø7,9 eller Ø7,95 præcisionsbor. Et standard DIN 338 h8-bor kan ligge et par hundrededele under, men boreprocessen gør hullet større - typisk lige ind i den ønskede pasning.
• Når du skifter fra DIN- til ANSI-sæt, kan nærmeste amerikanske fraktion være for grov. Skal du bore 6,5 mm, er 1/4″ (6,35 mm) for lille, mens 17/64″ (6,74 mm) er for stort. Du må derfor investere i et bogstavbor “F”.

5. Sådan læser du etiketten

1. Standarden først: Står der “DIN 338 RN” (Roll-forged, Normal spiralvinkel) eller “ANSI Jobber”? Det fortæller dig, hvilket tolerancesystem producenten hælder til.
2. Tolerancen: Kig efter h8/h9 eller en eksplicit ±-værdi. Står der intet, er tolerancen ofte bredere end h9.
3. Materiale og slibning: “HSS-G” (grundslebne) holder typisk snævrere tolerancer end rulleformede “HSS-R”.

Bottom-line: Ja, borstørrelser varierer mellem producenter, men forstår du standarderne og tolerancerne, kan du matche bor, hul og fastgørelse langt mere præcist - uanset om dimensionerne står i millimeter eller brøkdele af en tomme.

Sæt er ikke ens: længde, spids, skaft og mærkning

Når du åbner to forskellige metalborsæt, kan de umiddelbart se ens ud: samme intervaller af Ø1-13 mm, samme antal bor. Men alt fra længden på skaftet til selve graveringen påvirker både præcision, holdbarhed - og din oplevelse af, om “størrelsen passer”. Her er de vigtigste forskelle, du skal kende.

Længde - Korte, jobber- og langseriebor

*Længden varierer med diameteren; værdierne er omtrentlige.

Spidsvinkel - 118° vs. 135° (split point)

• 118° universel - klassisk slibning til blødere stål og plast. Giver centrering med let “wandering”; du presser oftere hårdere, hvilket kan forstørre første kontakt-fladet.
• 135° split point - fladere front med to ekstra tværslibninger. Skærer hurtigere i hårdt stål og rustfrit og centrerer sig selv. Hullets diameter ender ofte tættere på det påstem­plede mål, fordi du behøver mindre tryk.

Spiralvinkel & spån-evakuering

Spiralvinklen ligger typisk mellem 19° og 40°. En lav vinkel (19-25°) giver stærkere kærne til hårde materialer, men transporterer spåner langsommere - varme og gnidning kan “gnave” hullet større. En høj vinkel (30-40°) fjerner spåner hurtigt i aluminium og blød stål, men gør boret tyndere og mere fleksibelt på lange serier. Producenter vælger ofte forskellige kompromiser, så to Ø6 mm bor kan skære en anelse forskelligt trods identisk diameter.

Skafttyper - Ikke kun et spørgsmål om greb

1. Cylindrisk skaft - samme Ø som boret, passer i alle 3-kæbepatroner. Risiko for at glide i slagboremaskiner >10 mm.
2. Reduceret skaft - fx Ø13 mm skaft på Ø20 mm bor. Brugbart i standardpatron, men det “føles” som et mindre bor, fordi grebet er tyndere og vibrationsadfærden ændres.
3. 3-flade (Tri-flat) - fræste flader modvirker slip. Lidt mere materiale fjernet kan gøre boret minimalt mere fleksibelt.
4. 1/4" hex - lynskift i skruemaskiner. Centrerer ikke altid perfekt; et marginalt excentrisk skaft giver større hul end borets nominelle Ø.

Mærkning & æske-indeksering

Selv lasermærkede bor varierer: Nogle producenter graverer kun skaftet, andre både skaft og spirel. Hvis teksten er utydelig efter få brug, risikerer du at lægge boret i forkert rum i æsken - og næste gang tror du, at du har et Ø6,0 mm, men det er Ø6,5 mm. Billigere sæt bruger pressede plastindsatser, der hurtigt får slør; præcisionssæt har metal- eller hårdskumindeksering, hvor hver boring klikker på plads.

Konklusionen er, at to bor med samme påstem­plede diameter ofte opfører sig forskelligt pga. længde, spids, spiral, skaft og mærkning. Når du vælger sæt, så tilpas derfor både geometri og praktiske detaljer til det arbejde, du oftest laver.

Sådan måler og kvalitetstjekker du dine bor derhjemme

1. Skydelære (digital eller analog)
   Sådan gør du:
   • Rens boret for spåner og olie.
   • Klem kæberne let om den yderste skærekant – ikke om spiralen længere inde.
   • Aflæs diametermålet. Et kvalitetsbor til metal ligger typisk inden for ±0,01 mm af den påstemplede størrelse.
   Fordel: Hurtigt og præcist.
   Ulempe: Kræver en rolig hånd – en lille vip øger fejlen.
2. Boremåleskabelon (drill gauge)
   En hærdet stålplade med forborede huller i standardstørrelser.
   Sådan gør du: Sæt boret lodret i hullet. Hvis det glider igennem uden modstand, er selve boret mindre end mærkningen. Sidder det fast, er det større.
   Tip: Brug altid det næststørste hul som reference for at se, hvor tæt du er på tolerancegrænsen.
3. Simpel hulprøve
   Materiale: Et stykke pladejern eller aluminium 3–5 mm tykt.
   Sådan gør du:
   • Bor hullet på lav hastighed og brug skærevæske.
   • Mål hullets diameter med skydelære eller tolkhuller.
   • Sammenlign målet med borstørrelsen. En difference på +0,05 mm er normalt; større afvigelse kan skyldes kast, sløvt bor eller ukorrekt fremføring.

Tjek for slør, kast og slibning

Hvorfor bliver hullet ofte større end borstørrelsen?

Spiralbor skærer i to læber, og selv mikroskopisk kast eller ujævn fremføring får boret til at gnave lidt sideværts. Forvent typisk et hul der er 0,02–0,10 mm større end borhovedet, især i bløde metaller. Skal tolerancen være stram (< ±0,02 mm), bor 0,1 mm undersize og ream (opbor) med en nøjagtig udborer efterfølgende.

Opbevaring – sådan bevarer du nøjagtigheden

• Læg borene i deres originale indekskasse. Løse bor ruller, rammes og deformerer skærekanten.
• Tør dem af efter brug og giv et tyndt lag olie for at forhindre korrosion – rust reducerer diameteren og slører mærkning.
• Hold kasserne væk fra slag og vibrationer; især belagte bor kan afskalke ved slag.
• Mærk defekte eller nedslidte bor med farvet tape i skaftet, så de ikke havner tilbage i produktion.

Med en skydelære, en simpel skabelon og lidt omtanke kan du altså hurtigt vurdere, om et bor matcher den størrelse og kvalitet der står på æsken – og dermed undgå upræcise huller, brækkede skær og spildt tid i værkstedet.

Køb klogt: Vælg det rigtige borsæt til hjemmet og værkstedet

Der findes efterhånden flere hundrede metalborsæt på det danske marked - men ikke to er helt ens. Brug tjeklisten nedenfor, når du skal vælge dit næste sæt, så undgår du dyre fejlkøb og upræcise huller.

1. Se efter anerkendte standarder og tolerancer

1. DIN/ISO: Et seriøst sæt til stål og aluminium bør minimum være mærket DIN 338 (spiralbor) eller DIN 340/345 (lange / reduktionsskaft). Mangler angivelsen, er boret oftest fra en producent uden officiel kvalitetskontrol.
2. Toleranceangivelse: Kig efter ±0,01 - 0,05 mm på de mindre diametre < 13 mm. Producenten bør skrive det på æsken, databladet eller selve boret.
3. Ensartet lasergravering: Diameter, materiale (fx HSS-G) og batchnummer skal være læsbare på alle bor, ellers er sporing og reklamation nær umulig.

2. Udskiftning og udbygning

Selv det bedste bor knækker. Vælg derfor sæt, hvor du kan købe enkeltvise erstatningsbor i præcis samme kvalitet. Større mærker viser som regel en reservedelsliste på hjemmesiden.

3. Vælg den rigtige størrelse- og måleenhed

• Metrisk (mm) - passer til 95 % af danske bolte, popnitter og gevindskær.
• Imperial (tommer, bogstav- & nummerbor) - nødvendigt til amerikansk værktøj som UNC/UNF-gevind eller guitarbyg.
• Kombisæt - praktisk i hobbyværkstedet, men dyrere og fylder mere.

4. Materialer & belægninger - Kort fortalt

5. Særlige bor til gør-det-selv-projekter

• Trappetrinsbor (4-32 mm) - laver gradfri huller til el-bokse, karrosseri og tyndplade, hvor ét bor dækker mange Ø.
• Reduceret skaft 13 mm > Ø13 mm - gør, at standard 13 mm-borepatron kan køre bor op til 20-25 mm.
• 125 mm jobberlængde med 118° spids - det all-round bor langt de fleste hus- og haveopgaver kan klares med.

6. Hvor mange størrelser har du egentlig brug for?

Til almindelige bolig- og gør-det-selv-projekter kommer du langt med et metrisksæt i intervaller på 0,5 mm fra 1-10 mm plus enkelte store Ø: 12 mm, 16 mm og en trappetrinsbor op til 25-32 mm. Skal du lave præcisionspasninger eller gevind, bør du supplere med et 0,1 mm-intervalsæt.

7. Forstå forkortelserne før du køber

Driller produktbeskrivelserne med kryptiske bogstaver? Slå dem op på Betydningen af fagudtryk og forkortelser - så ved du, om “TiAlN” eller “M42” faktisk gør en forskel i netop dit materiale.

Konklusion: Et billigt borsæt kan være fint til hurtigt hegnslåge-arbejde, men til alt andet bør du investere i DIN-mærkede, udskiftelige og korrekt ­tolererede bor. Det betaler sig i både præcision, tidsforbrug og ikke mindst i færre bandord i værkstedet.